STOP dyreforsøg til kosmetik
Dyreforsøg med kosmetiske produkter, eller ingredienserne til kosmetiske produkter, er overflødige og skal derfor stoppes hurtigst muligt. Og senest i starten af 2013 som den gældende lovgivning siger.
Men Dyrenes Beskyttelse frygter, at EU-Kommissionen vil udskyde forbuddet og lade dyreforsøg af ingredienser til kosmetik fortsætte.
Menneskers liv og sundhed må naturligvis ikke blive sat på spil, fordi producenterne ikke kan garantere for produkternes sikkerhed. Løsningen er meget simpel. Producenterne må lade være med at benytte de pågældende ingredienser i kosmetik, indtil der er fundet alternative testmetoder. Læs hele teksten...
Forslag om udskydelse af stop for dyreforsøg med ingredienser til kosmetik
EU-Kommissionen har netop udsendt en rapport, som forventeligt vil blive fulgt op af et forslag til ændring af lovgivningen (EU's Kosmetik-direktiv). Både EU-Parlamentet og Ministerrådet får forelagt rapporten.
EU-Kommissionens rapport vurderer, at der fortsat er brug for forsøgsdyr til test af kosmetiske ingredienser for skadelige virkninger, som fx øjen-irritation, genforandringer, samt om stofferne er giftige, kræftfremkaldende eller påvirker evnen til at få børn.
Begrundelsen for at udskyde forbuddet er, at en række ingredienser endnu ikke er testede færdig, og at der kan komme nye ingredienser til. Efter rapportens opfattelse er der ikke alternativer testmetoder til forsøg på dyr.
Forsøgsdyr Det er især små pelsdyr, som kaniner, marsvin og rotter, der benyttes til test af kosmetiske ingredienser. Det har ikke været muligt at få en aktuel opgørelse over antallet af forsøgsdyr i EU, der benyttes til test af ingredienser i kosmetik.
De 4 R'er ved dyreforsøg Inden for dyreforsøg fokuserer man i disse år meget på alternative testmetoder, og i den forbindelse opererer man med det, der kaldes de 3 'R'-er:
- Replacement (erstatning)
- Handler om at fremme alternativer til levende dyr i forsøgene. Man kan erstatte forsøgsdyr med blandt andet cellekulturer og computersimulationer. - Reduction (reduktion)
- Handler om at nedbringe antallet af dyr, der bruges til dyreforsøg. Både ved at reducere antallet af forsøg med dyr og ved at nedbringe antallet af dyr i det enkelte forsøg. - Refinement (forfining)
- Handler om at forfine forsøgene, så de bliver mere præcise. Forsøgene skal i så høj grad som muligt tilrettelægges, så der opnås brugbare resultater, samtidig med at der kun anvendes det antal dyr, der er nødvendigt, og at dyrene udsættes for så lidt ubehag som muligt.
- Redundancy (overflødighed)
- Handler om at dyreforsøg udelukkende bør tillades, hvis de er til væsentlig samfundsmæssig gavn.
Forskning i alternative til Dyreforsøg DACOPA (Danish Consensus Platform for 3R Alternatives to Animal Experimentation) er et udvalg under Justitsministeriet, hvor Dyrenes Beskyttelse er medlem af bestyrelsen. I udvalget sidder repræsentanter fra industrien, den offentlige forskningsverden og myndighederne. Formålet med DACOPA er at støtte og fremme de tre R'er i Danmark, dvs. fremme alternativer til dyreforsøg og/eller reducerer antallet af dyreforsøg. Luk
Vi vil forhindre en forlængelse af dyreforsøg til kosmetik
Derfor indsamler vi underskrifter. Med din og forhåbentlig mange andres støtte i ryggen tager vi kontakt til regeringen, danske politikere i Europa-Parlamentet og til EU-Kommissionen for at hindre, at dyreforsøg med kosmetiske ingredienser får lov til at fortsætte.
Jeg er imod, at ingredienser til kosmetik testes på dyr.
Forbuddet skal ikke udskydes.
Alle felter markeret med * skal udfyldes.